Få tilsendt de nyeste indlæg, arrangementer og andre nyheder fra Levende Menneskerettigheder via vores nyhedsbrev!

Tilmeld din mailadresse nedenfor - så sender vi dig løbende aktuelt fra Levende Menneskerettigheders aktiviteter.

Vi kalder Mary for N…

Mary Consolata Namagambe er jurastuderende, stifter af ‘N-ordet der gør ondt’ og fra Uganda 

Hvorfor betyder sagen med N-ordet så meget for dig?

Jeg vil gerne kunne definere mig selv. Nu har vi haft debatten om ytringsfrihed i Danmark. Det er en rettighed, som vi alle sammen har, men ofte er det sådan, at ytringsfriheden kun gælder én vej fra. Det er også min ytringsfrihed. Jeg vil gerne have lov at sige, at jeg ikke synes, at N-ordet er okay, uden at blive kaldt ’politisk korrekt’ eller blive beskyldt for at værende uden dansk humor. Jeg er jo Mary. Taler du først om min farve, så indeholder jeg jo ikke andet end det. Jeg er ikke hende med det søde smil – jeg er hende negeren. Jeg er ikke hende med den fede stil – jeg er hende negeren. Jeg er ikke længere en person men en farve og et ord. Et ord, der bliver brugt til at dehumanisere andre. Det er egoistisk. Man skal lytte til dem, der bliver krænket.

Det er jo helt absurd, at jeg skal bede folk om at lade vær’ med at kalde mig neger. Folk fortæller mig, at jeg skal tage mig sammen og belærer mig om, hvad ordet egentligt betyder. Man mener, at jeg bare skal acceptere at være såret i samfundet.

Afrodanskere er usynliggjort bag en anden minoritet, og derfor skabes der forskelsbehandling.

mary-c-namagamba-12
mary-c-namagamba-9
mary-c-namagamba-4
mary-c-namagamba-6

Kan du forstå, at folk har et behov for at bruge de her ord? At det er en del af deres ytringsfrihed?

Nej, det kan jeg ikke. Nok fordi jeg selv er opdraget med, at man ikke siger ting til folk, som de bliver kede af. Nogle ord har vi jo accepteret som nedladende. Et ord som ’perker’ siger folk ikke på samme måde, som de siger ordet ’neger’. Man inviterede i sin tid folk med mellemøstlig baggrund ind til diverse debatter, hvor man diskuterede, om man kunne kalde folk for ’perker’. Vi blev alle lidt enige om, at det kunne man ikke. Den samme opmærksomhed har afrodanskere og ordet ’neger’ ikke fået. Jeg tror, det hænger sammen med, at synligheden af nogle minoriteter er større end andre. Afrodanskere er usynliggjort bag en anden minoritet, og derfor skabes der forskelsbehandling.

Det er lettere for mig at sige, at jeg er afrodansker

Folk går jo generelt meget op i, hvor jeg kommer fra. Svarer jeg Danmark, siger folk: ”Jamen, hvor er du rigtig fra?”. Folk tror ikke på, at jeg kan være fra Danmark på grund af min hudfarve. Så kommer der en forklaring på en halv time, som jeg efterhånden er blevet træt af at gentage. Det er lettere for mig at sige, at jeg er afrodansker.

Hvorfor føler du, at der skal komme en forklaring?

Fordi vi lever i et samfund, hvor en brun pige ikke kan accepteres som dansk. At være dansker for mig kan aldrig stå alene. Jeg skal hele tiden sættes i boks. Jeg misunder andre lande, hvor man eksempelvis bare kan sige, at man er amerikaner eller englænder, uden at folk sætter spørgsmålstegn ved det. Jeg synes, det er vigtigt at gøre op med den måde, vi snakker om de ’fremmede’ på.

mary-c-namagamba-21

Hvad kan man gøre?

Man kan bringe etniske kvinder mere ind i mediebilledet. Og ikke kun til at tale om æresdrab og tvangsægteskaber. Medierne skal portrættere os som normale mennesker i Danmark. Så får resten af Danmark også det indtryk af, at vi er normale mennesker, der gør normale ting ligesom alle andre. Det er vigtigt, at vi bliver medborgere på lige fod med andre og bliver set på i almindelig kontekst.

Her var der en borger i Danmark, som så noget i mig. Det handler om at tage hånd om hinanden og forstå, at vi er forskellige.

For mit eget vedkommende, har jeg været meget heldig. Da jeg først kom til Danmark, startede jeg i en rigtig god folkeskoleklasse. Her havde jeg en underviser, Connie, der tog sig godt af mig. Hun sørgede for, at jeg lærte dansk, og underviste mig i flere timer udenfor skoletiden. Her var der en borger i Danmark, som så noget i mig. Det handler om at tage hånd om hinanden og forstå, at vi er forskellige. Men det er også i orden.

Hvad er dit håb for fremtiden?

At mine niecer ikke kommer til at gennemgå det, som jeg gjorde. At ord ikke bliver misbrugt imod dem på grund af deres hudfarve.

Jeg håber, at Danmark en dag vil anerkende folk, der gerne vil identificere sig selv med at være dansk – og man så giver folk lov til det. Det er absurd, at vi i 2016 kæmper for netop dette. Vi kalder jo ikke Obama for neger, men vi kalder Mary for det. Hvorfor?

 mary-c-namagamba-27  mary-c-namagamba-38  mary-c-namagamba-31

Creative Commons licens All pictures on the page is by Levende Menneskerettigheder/Human Rights in Action and licensed under a Creative Commons International License.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam by WP-SpamShield