Symbolpolitik forklædt som socialpolitik

Sara Gonca Gökmen er debattør og psykoterapeut 

Hvordan synes, du social kontrol portrætteres i samfundet?
Det er en tendens, at nyhedsmedier og politikere fører en hetz mod den muslimske minoritet bl.a. i forhold til social kontrol og psykisk vold. Sociale problemer skal italesættes, og der skal samarbejdes om forebyggende, tværfaglige løsninger. Det opnås dog ikke ved at Islam-bashe.

Hvert sjette barn i Danmark udsættes for psykisk vold i hjemmet, viser en undersøgelse udarbejdet af Børnerådet, men det er ikke noget, politikerne finder interessant nok til at kæmpe for at ændre på, og dét i sig selv burde være en øjenåbner for den herskende højrefløjspopulisme.

Psykisk vold og social kontrol efterlader ikke synlige ar og mærker, men de efterlader psykiske ar, som umiddelbart kan være svære for andre at se. I mit arbejde i psykiatrien, har jeg mødt mange borgere med etnisk dansk baggrund, som har været udsat for psykisk vold og social kontrol – de har bare ikke været klar over det, for det italesættes ikke, at den hvide majoritet, altså den almene ikke-muslimske medborger, også kan udsættes for social kontrol og psykisk vold.

Børneopdragelse er ikke social kontrol bare fordi, majoriteten gør det anderledes, og så længe et barn er under 18 år, så er det forældrenes ansvar at opdrage deres børn på bedste vis indenfor lovens rammer

Symbolpolitikken og højrefløjspopulismen er på nuværende tidspunkt i høj kurs og en hæmsko for løsninger på de sociale problemer. Socialt udsatte får ikke altid den rette hjælp, for eksempel er tilbuddet om gratis psykologhjælp til kvinder på krisecenter afskaffet. En religiøs minoritet marginaliseres ved, at fokus er på muslimske børn, unge og kvinder, mens den hvide majoritet glemmes. Alle kan udsættes for psykisk vold og social kontrol, og den politiske diskurs fjerner fokus fra dette.

20161114_mine-menneskerettigheder_sara-gonca9

Venstrefløjen er bukket under for kritikken om ikke at turde italesætte sociale problemer i den muslimske minoritet. Nu fører Socialdemokratiet og SF højrefløjspolitik pænt pakket ind i ”integrationsforslag”. Enhedslisten står alene tilbage, dog er det påfaldende, at ansatte med ikke-vestligt baggrund glimrer ved deres fravær i Enhedslisten-regi.

Hvorfor snakker vi ikke mere om social kontrol og psykisk vold?
Vi snakker alt for meget om social kontrol og psykisk vold i en kontekst, der er helt absurd. Børneopdragelse er ikke social kontrol bare fordi, majoriteten gør det anderledes. Så længe et barn er under 18 år, så er det forældrenes ansvar at opdrage deres barn på bedste vis indenfor lovens rammer. Der er gået populisme i den snak, og det er brandærgerligt, da det fjerner fokus fra dem, der vitterligt lider under social kontrol og psykisk vold. Vi skal lade langt flere fagpersoner, som har evidensbaseret viden, og de der har praktisk, fagligt erfaring komme til orde, så niveauet kan højnes – for vi skal social kontrol og psykisk vold til livs.

Det er absolut nødvendigt at skære igennem den populisme, der hærger debatten og den politiske diskurs, der for eksempel går på at straffe udsatte kvinder økonomisk – for det er ikke løsningen at sparke til en kvinde, der allerede ligger ned. 

Jeg arbejder sideløbende i ExitCirklen, og den her problematik rører mig, fordi jeg møder mennesker, som lider under de forhold. Jeg ser, hvor hårdt de kæmper for at leve et liv uden vold og kontrol – og jeg står ved deres side og støtter dem både dag og nat – også når krisecentret smider en ung, sårbar kvinde ud, fordi de ikke vil håndtere hendes psykiske sårbarhed. Undskyld mit sprog, men det er sgu da deres opgave og ansvar!

Det er absolut nødvendigt at skære igennem den symbolpolitik, der hærger debatten og den politiske diskurs, der for eksempel går på at straffe udsatte muslimske kvinder økonomisk. Det kan aldrig blive løsningen at sparke til en kvinde, der allerede ligger ned.  Det er i sig selv paradoksalt at kalde en kvinde undertrykt og kontrolleret, når man samtidig vil fratage hende den økonomiske frihed.

20161114_mine-menneskerettigheder_sara-gonca86

Du bruger meget din egen historie. Hvorfor?
Jeg bruger min personlige historie i de sammenhænge, det giver mening, og hvor jeg kan inspirere andre. Jeg bruger den også for at komme fordomme og forudindtagede holdninger til livs. Dog er det vigtigt at pointere, at en enkelt personlig beretning aldrig kan stå alene som en slags faglig evidens, og det er på tide at politikere og ukritiske nyhedsmedier indser dette. Forfatteren til bogen ‘Helt ude i hampen’, Karina Pedersen, bliver udråbt til stemmen fra underklassen, lige indtil der bliver lavet faktatjek – det vil da være interessant at lave faktatjek på flere andre forfattere, som taler på marginaliserede gruppers vegne.

Min pointe er, at vi skal se på de sociale problemer fra et bredere perspektiv, og det gør vi ikke ved at dæmonisere socialt udsatte eller en hel religiøs minoritet. Der opretholdes for eksempel en konsensus om, at borgere med muslimsk baggrund, opfører sig på en bestemt måde, der er uforenelig med de danske værdier, og det er altså hul i hovedet, for de danske værdier er dynamiske og individuelle.

Det er skræmmende, at politikere kan slippe afsted med at udtale sig marginaliserende om vores medborgere. Det er dog mere skræmmende, at nyhedsmedierne har glemt deres ypperste rolle som demokratiets vagthund, men blot agerer mikrofonholdere. Kom nu lige ind i kampen, dét synes jeg ærligt talt ikke er for meget at forlange.

Creative Commons licens All pictures on the page is by Levende Menneskerettigheder/Human Rights in Action and licensed under a Creative Commons International License.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam by WP-SpamShield