Det Smuldrende Demokrati og Menneskerettighedernes Fald

Rasmus Brygger er 26 år, tidl. formand for Liberal Alliances Ungdom og nuværende debattør på Ekstra Bladet

Du går meget op i at blive opfattet ideologisk. Hvorfor?

Den offentlige debat i dag er tømt for ideologi, og det er skadeligt. Det kommer som en konsekvens af, at politikerne fylder den offentlige debat mere end almindelige borgere. Politikere agerer efter, hvad de har af interesser, og det er selvfølgelig at få flere stemmer. Jeg tror derfor heller ikke på, at man kan være ideologisk og sidde i folketinget. Ideologi er jo en ret sund ting at have, for det tvinger et politisk tænkende menneske til at være logisk konsistent. Jeg er tvunget til at se på skattepolitik, klimapolitik og integrationspolitik igennem ideologiske øjne. Det sørger for, at når jeg har en holdning til det ene, så lever det også op til de krav, jeg stiller på andre områder. Man kan jo se, at den offentlige debat går til højre og venstre. Vi får et samfund, der er mere præget af enkeltområder i stedet for principper, hvilket er skadeligt, når man eksempelvis ser på menneskerettighederne.

Hvis du vil noget, så har du et ansvar for at komme med din holdning og gøre en forskel.

Alle har også en pligt til at deltage i samfundet. Forandringerne kommer ikke igennem parti-politik. Det kommer igennem, at man flytter opinionen, og tager et samfundsansvar. Hvis du vil noget, så har du et ansvar for at komme med din holdning og gøre en forskel. Og så kræver det selvfølgelig også, at medierne holder op med fokus på spin og overfladisk politik, og i stedet fokuserer på politikken bag. Der er behov for, at politikerne bliver holdt op på manglende principper fremfor konstant skiftende holdninger.

rasmus-brygger-3
rasmus-brygger-2

Hvordan synes du, at menneskerettighederne har udviklet sig i samfundet?

De er på vej i den forkerte retning. Efter Anden Verdenskrig var det jo noget, som alle mente, var en nødvendighed, så vi kunne undgå, at sådan noget skete igen. Men den demokratiske kultur smuldrer på rigtigt mange planer. Der er ikke rigtig nogen, der har et forhold til menneskerettighederne længere. Der er i stedet et fokus på, hvordan vi kan optimere samfundet frem for at vi sikrer, at samfundet forbliver fair og retfærdigt.

Rettigheder er blevet et slags ’buzzword’. Alle er selvfølgelig for rettigheder, og alle er jo selvfølgelig for ytringsfrihed, men der er jo ikke nogle politikere, der er for ytringsfrihed, når det kommer til forskellige lovgivninger. Det gælder for en stor del af vores menneskerettigheder. Man går ind for dem, men bag kulisserne er det noget helt andet. Man ville ikke have set denne type debat for 10-15 år siden. Der er sket et helt enormt skred.

Vi har glemt hvilke forfærdeligheder, der kan komme, hvis rettighederne bliver brudt.

Det er en global bevægelse, som vi ser i Danmark, ligesom vi ser den med Trump i USA. Mit bud er, at vi har glemt de ting, som de tidligere generationer havde i baghovedet. Vi har glemt hvilke forfærdeligheder, der kan komme, hvis rettighederne bliver brudt. Man taler meget om historieløshed i de her dage, men det her er nok den største historieløshed. Vi glemmer hvad mennesker med magt egentligt kan gøre, hvis de får muligheden.

Jeg har ikke tillid til, at nogle politikere nogensinde har kunne løfte opgaven. De har bestemt værdier, og tror på noget, men jeg har ikke tillid til, at det er politikerne, der kan holde samfundet oppe. Så jeg vil mere sige, at det er et svigt fra samfundet og samfundsinstitutionerne, end det er et svigt fra politikerne.

rasmus-brygger-5

Ligestilling er nok den, hvor jeg har oplevet den hårdeste retorik. Men det er også nok den, hvor flest har følelserne med.

Hvis vi tager fat i sociale medier, hvor der oftest diskuteres politik, er der så nogle emner, du føler, der er sværere at diskutere end andre?

Det, der traditionelt kaldes ’værdi-debatten’. Israel-Palæstina, udlændingedebat og ligestilling er nok nogle af de værste. Ligestilling er nok den, hvor jeg har oplevet den hårdeste retorik. Men det er også nok den, hvor flest har følelserne med. Jo mere debatten relaterer sig til os alle sammen, jo mere føler man, at man bliver angrebet på den, man er. Så føler folk også, at det er okay at afreagere. Det er jo også et resultat af at man ikke kan tage en rationel debat om nogle ting.

At vi kan gå dybere ind og få en forståelse for hvorfor ytringsfriheden er noget, der er helt afgørende ved et samfund.

Hvordan kan folk så være mere rationelle i debatten?

Ideologi. Man behøver ikke selv være mega-ideologisk, men bare sætte sig lidt grundlæggende ind i nogle ideer, så man ikke bare får kastet principperne i hovedet. Det er det, der er vigtigt ved eksempelvis ytringsfriheden. At vi kan gå dybere ind og få en forståelse for hvorfor ytringsfriheden er noget, der er helt afgørende ved et samfund. Et eller andet sted ville det være rart, hvis både undervisningen og den politiske debat bar præg af mere ideologi, for det er sådan set det, man skal forstå, for at se hvorfor nogle principper er vigtige

Hvad er dine forhåbninger for det politiske landskab om 10 år?

Der skal være et slags ungdomsoprør. En del af det er at tage den politiske kamp og det politiske ansvar seriøst. Jeg har ikke meget tillid til, at andre kan. Dem, der er ældre, er så nedgravede i deres egen skyttegrav. Jeg oplever sjældent folk over 25 skifte holdninger til særligt meget. 15-årige skifter holdning hele tiden – og det er jo sundt at skifte holdning. Det er de unge, der er villige til at kæmpe for en bedre verden. Det er dem, der ikke er låst fast på afbetaling af en villa, familie, arbejde og sådan noget. Det er nogle, der er villige til at ofre noget. Og jeg synes først, at det er en politisk kamp, når man er villig til at ofre noget for den. Det er det, vi skal have.

rasmus-brygger-11 rasmus-brygger-10 rasmus-brygger-9

Creative Commons licens All pictures on the page is by Levende Menneskerettigheder/Human Rights in Action and licensed under a Creative Commons International License.

  1. Enig i at vi har glemt hvad vores bedsteforældre havde i tankerne med menneskerettighederne… Skal vi virkeligt igennem nye forfærdeligheder før vi “husker”?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam by WP-SpamShield