Menneskerettighedernes spilleregler

Thorkild Høyer er forsvarsadvokat og bestyrelsesformand for Levende Menneskerettigheder

Hvorfor fik du ideen til at lave Levende Menneskerettigheder?
Det hænger sammen med den udvikling, der har været omkring rettighederne samt min egen baggrund. Jeg er et efterkrigsbarn, der har haft en del af rettighederne inde på livet. Folk i min familie har eksempelvis været udsat for tortur under besættelsen, og dengang blev der ikke sat spørgsmålstegn ved, om torturforbuddet skulle være der eller ej. Det var jo så indlysende.

Nu diskuterer man rettighederne på et dogmatisk plan, altså udelukkende en diskussion om reglerne, deres omfang og specielt hvordan man kan indskrænke dem. Her spekulerede jeg længe over, hvor absurd det var at fratage menneskers beskyttelse – for selvfølgelig skal folk ikke tortureres, og selvfølgelig skal man hjælpe dem, der flygter og har brug for beskyttelse. Der gik det så op for mig at grunden til, at vi overhovedet kunne have den dogmatiske tankegang var, at man var kommet så langt fra de begivenheder, der havde skabt menneskerettighederne i første omgang. De er ikke noget, vi selv har oplevet.

Det slog mig, at vi var nødt til at gøre noget, hvis vi ville bevare menneskerettighederne. De er hele fundamentet for vores tid og den fernis, der adskiller os fra dyreverdenen

Unge i dag har jo ikke nogen direkte erfaring med menneskerettighederne. Det er måske noget, man kan læse om på nettet, men mødet med ofrene for krænkelser af rettighederne oplever folk normalt ikke. Det slog mig, at vi var nødt til at gøre noget, hvis vi ville bevare menneskerettighederne. De er hele fundamentet for vores tid og den fernis, der adskiller os fra dyreverdenen. De gør os civiliserede og giver os spillereglerne i krig og fred.

Vi skal have et mere direkte forhold til menneskerettighederne. Derfor blev Levende Menneskerettigheder skabt.

20161006_mine-menneskerettigheder_thorkild-hoeyer_8
20161006_mine-menneskerettigheder_thorkild-hoeyer_1

Er det kun de unge, der har brug for mere kontakt med menneskerettighederne?
Nej. Jeg synes, det er en universel ting. Min frygt er, at de bliver skubbet til side som noget, der er mindre væsentligt. Det man skal forstå, er, at rettighederne blev etableret i kraft af menneskehedens dyrt, indvundne erfaringer. De erfaringer vi gjorde os efter anden verdenskrig, skulle vi jo meget nødigt igennem igen. Vi ser det dog i Syrien hvor Rusland og den syriske regering målrettet bomber hospitaler. Ingen kan rigtig finde ud af, hvad man gør. Prøv at forestille dig at stille Putin eller andre russere for den internationale domstol i Haag. Det er temmelig naivt.

Synes du, at menneskerettighederne er forældede?
Nej. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor flygtningekonventionen skulle være forældet. Konventionen beskytter folk, der er forfulgt på baggrund af politisk forfølgelse, race, etnicitet eller religion. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan indsnævres mere. I stedet for at begrænse den, burde man udvide den, da vi også har klimaflygtninge, der ikke selv er skyld i, at deres lande forsvinder under fødderne på dem.

Fortsætter vi på denne måde, ender vi i kaos. Flygtningene søger derhen, hvor de mener, de har bedste muligheder. Vi burde løfte problemerne i fællesskab.

Det er ikke en uoverkommelig opgave. Vi har gjort det før – under Balkankrigene og før da med Ungarnkrisen i 1956 og Vietnamkrigen i 70’erne.

Hvad kan vi gøre?
Politikerne kan være klare i mæglet om hvad, der kan løse problemstillingerne. For mig at se, er der kun én reel løsningsmulighed. Går EU sammen med det øvrige internationale samfund og opretter lejre i nærområderne, hvor folk kan behandles ordentligt, mens deres asylsager behandles, kan de herefter fordeles mellem de deltagende parter.  Det er ikke en uoverkommelig opgave. Vi har gjort det før – under Balkankrigene og før da med Ungarnkrisen i 1956 og Vietnamkrigen i 70’erne.

Vi andre kan rejse debatten og fortælle politikerne, at vi bør øge indsatsen overfor de steder, hvor flygtningene kommer fra.

20161006_mine-menneskerettigheder_thorkild-hoeyer_35

Menneskerettighederne er jo spilleregler, som vi har aftalt med hinanden om menneskers adfærd overfor hinanden. Vi må opføre os på en humanitær måde, der indebærer tolerance, imødekommenhed og villighed overfor andre.

Levende Menneskerettigheder skal prøve at holde bevidstheden og erindringen om menneskerettighederne friske. Vi sidder ikke her for at analysere og lave kloge dokumenter. Vi er her for at forsøge at lade folk tage stilling til, hvad spillereglerne burde være. Ved vi ikke det, ville vi være tilbage i det rene barbari.

  1. Kloge ord. Jeg kunne ønske, at EU tog emnet op internt i konferencer og ligeså FN. Vi kan og skal ikke acceptere at mennesker lægges for had. Det er en farlig vej ! Heller ikke at vore egne politikere taler så nedsættende om mennesker i nød! Det fortæller mere om dem, der udtrykker sig sådan, end dem de taler om.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam by WP-SpamShield