#6 Mona Kanwal Sheikh: Religion og Radikalisering

Seniorforsker ved DIIS Mona Kanwal Sheikh taler om hvilke motiver, der ligger bag de individer, der vælger at begå terror. Mona har forsket i, hvorfor unge mennesker i Pakistan går fra at være almindelige borgere til aktivt at blive en del af Taleban og engagere sig i aktiv jihad, og hun har fundet frem til, at mange flere faktorer end blot religion kan føre unge mennesker til at blive en del af terrororganisationer. Optaget live til debatmøde på Arbejdermuseet i København.

#5 Fatih Alev: Tro som en Forklaringsmodel er en Ommer

Forfatter, foredragsholder og tidligere imam Fatih Alev taler om, hvorfor troen som en forklaringsmodel for terrorismen ikke hænger sammen. Nogle eksperter og medier har fremhævet islams voldspotentiale, men ligesom andre religioners lære kan også koranen fortolkes forskelligt af forskellige religiøse grupper. Optaget live til debatmøde på Arbejdermuseet i København.

#4 Biskop Peter Skov-Jakobsen: Ikke i Guds Navn
Den kan være totalitær, undertrykke og begrænse sandheden. Men de store religioner er også fælles om temaer som fred, barmhjertighed, tilgivelse, menneskets værdighed, retfærdighed og sandhed. Der er brug for dialog herom i de kommende år, så ikke de totalitære enstemmige sandheder vinder frem! Optaget live til debatmøde på Arbejdermuseet i København.

#3 Dan Rosenberg Asmussen: At Leve med Frygten
Formanden for det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, taler om Tro og Terrorisme! – og om at leve med frygten for terrorangreb. Optaget live til debatmøde på Arbejdermuseet i København.

#2 Bo Lidegaard: Det Åbne Samfund overfor Terrortruslen
Tidligere chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, taler om balancegangen mellem frihed og tryghed – og det åbne samfund over for terrortruslen. Terrorbekæmpelsen er blevet dagligdag – vi møder det i lufthavne, på nettet, ved øget overvågning og i mødet med et mere potent og veludrustet politi. Har vi fundet den nødvendige balance mellem frihed, frygt og fornuft? Initiativerne skal berolige os, men det er også tiltag, der udvider statens beføjelser til at gribe ind i borgernes rettigheder. Og kan vi styre denne balancegang mellem frihed og tryghed? Optaget live til debatmøde i Pressen Politikens hus.

#1 Jakob Scharf: Det Nødvendige Værn
I første episode af Levende Menneskerettigheders nye podcast LIVEstemmer, taler Jakob Scharf om balancegangen mellem frihed og tryghed! – og det nødvendige værn, som han kalder terrorindsatsen.

Terrorbekæmpelsen er blevet dagligdag – vi møder det i lufthavne, på nettet, ved øget overvågning og i mødet med et mere potent og veludrustet politi. Har vi fundet den nødvendige balance mellem frihed, frygt og fornuft? Terrortruslen mødes med en kombination af fordomme, frygt og forsøg på foranstaltninger, der kan hindre angreb og i mange lande, herunder Danmark, er der gennemført stramninger af sikkerhedsforanstaltninger og af lovgivning for at øge sikkerheden. Initiativerne skal berolige os, men det er også tiltag, der udvider statens beføjelser til at gribe ind i borgernes rettigheder. Og kan vi styre denne balancegang mellem frihed og tryghed? Optaget live til debatmøde i Pressen Politikens hus.