Kommunikations- og markedsføringsmedarbejder2022-06-14T10:17:10+00:00

Levende Menneskerettigheder søger en kommunikations- og markedsføringsspecialist

Levende Menneskerettigheder (LM) søger en medarbejder, der kan varetage LMs kommunikations- og markedsføringsindsats i forbindelse med udviklingen og udbygningen af LMs netværk af Menneskerettighedsambassadører (MRA-netværket) i en 2-årig periode.

Vi leder efter en kandidat, der både kan tænke strategisk i forhold til relevante målgrupper, fortælle den gode historiepå skrift og via video/lyd, og som brænder for at udvikle kommunikationsmateriale og styrke LMs tilstedeværelse på de sociale medier. Som medarbejder hos Levende Menneskerettigheder bliver din hovedopgave at udvikle, producere og eksekvere vores kommunikations- og markedsføringsindsats i samarbejde med Levende Menneskerettigheders sekretariat, netværk af frivillige og eksterne medieproducenter.

Vi leder efter en, som kan hjælpe os med at:

  • formidle budskaber i forskellige formater og via forskellige platforme
  • arbejde selvstændigt med skriftlig og visuel kommunikation
  • udvikle kommunikations- og markedsføringskampagner
  • samarbejde med eksterne producenter og leverandører
  • tage initiativ til at række ud efter nye potentielle samarbejdspartnere
  • arbejde struktureret og være i stand til at løse flere opgaver på samme tid
  • arbejde selvstændigt og tage styring over opgaver og projekter

Vi tilbyder dig muligheden for:

  • at få erfaring med udvikling af kommunikationskampagner og markedsføring
  • at styrke dine kompetencer inden for formidling særligt i forhold til det menneskeretlige område
  • at sætte dit præg på Levende Menneskerettigheder
  • en stilling med ansvar og en arbejdsplads, hvor der er plads til at afprøve nye idéer
  • samarbejde med dygtige kollegaer i et afslappet arbejdsmiljø
  • erfaring med arbejde i en NGO og udvidelse af dit professionelle netværk gennem Levende Menneskerettigheders brede netværk af samarbejdspartnere

MRA-netværket består af frivillige advokater og advokatfuldmægtige, som gratis kanbookes af skoler og uddannelsesinstitutioner til at undervise om menneskerettigheder med udgangspunkt i Levende Menneskerettigheders undervisningsmaterialer.

Levende Menneskerettigheder er en dansk organisation, der arbejder for at udbrede kendskabet til menneskerettighederne og sætte dem på skoleskemaet. Læs mere om os på www.levendemenneskerettigheder.dkog besøg vores undervisningsplatform på www.dilemmademokratiet.dk. Du kan også følge os på Instagrameller Facebook.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så er det måske dig, vi søger i Levende Menneskerettigheder.

Praktiske oplysninger: Ansøgningsfrist 28.06.22. Tidsbegrænset stilling 37 timer/ugentlig i 2 år. Løn efter kvalifikationer/aftale.Samtaler afholdes ultimo Juni/primo Juli.Spørgsmål og henvendelser omkring stillingen kan rettes til sekretariatsleder Søren Bech Laursen på tlf: 30233006 eller via mail til sbl@levendemenneskerettigheder.dk. Ansøgning samt CV sendes til sbl@levendemenneskerettigheder.dk.