Få tilsendt de nyeste indlæg, arrangementer og andre nyheder fra Levende Menneskerettigheder via vores nyhedsbrev!

Tilmeld din mailadresse nedenfor - så sender vi dig løbende aktuelt fra Levende Menneskerettigheders aktiviteter.

DEBATMØDER OG PODCASTS:

FRYGTENS PRIS?

Hvad sker der når krigen mod terror vender sig indad, og langvarig militær aktion i udlandet bliver til en politik præget af frygt for terrorangreb og trang til mere sikkerhed herhjemme?

 

AFHOLDTE DEBATMØDER

#1

TITEL: BALANCEGANG MELLEM FRIHED OG TRYGHED! HVAD GØR TERROREN VED DEMOKRATIET?

Terrortruslen mødes med en kombination af fordomme, frygt og forsøg på foranstaltninger, der kan hindre angreb og i mange lande, herunder Danmark, er der gennemført stramninger af sikkerhedsforanstaltninger og af lovgivning for at øge sikkerheden.

Initiativerne skal berolige os, men det er også tiltag, der udvider statens beføjelser til at gribe ind i borgernes rettigheder. Og kan vi styre denne balancegang mellem frihed og tryghed?

TID4. marts 2016 fra 16.30 – 19.00
STED: Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
PANELBo Lidegaard, Politikens ansvarshavende chefredaktør og Jakob Scharf, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, nu administrerende direktør i sikkerhedsfirmaet CERTA Intelligence & Security A/S
ORDSTYRER: Kurt Strand, journalist

#2

TITEL: TRO OG TERRORISME! TO SIDER AF SAMME SAG?

Er terrorisme særligt forbundet med Islam? Er religion og tro med til at skabe terrorister? Er tro og terrorisme to sider af samme sag? Eller skaber frygten for flere angreb en faretruende forførende anklage mod religionerne, der, i stedet for at forklare problemet, forvrænger billedet og skulker ansvaret for at løse det?

TID: 10. maj 2016 fra 18.30 – 21.00

STED: Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K.
PANELDan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund; Fatih Alev, imam, forfatter og foredragsholder; Peter Skov Jacobsen, biskop; og Mona Sheikh, seniorforsker DIIS
ORDSTYRER: Jacob Skovgaard Petersen, professor KU

 

KOMMENDE EMNER

TITEL: PÅ KANTEN AF KONVENTIONERNE! ER FLYGTNINGE FARLIGE?

Er Danmark helt ude på kanten af konventionerne med den seneste tids udlændingepolitik? Er flygtningene farlige både i form af kultursammenstød, risiko for overgreb mod danske kvinder og økonomisk for vores velfærdssamfund? Eller er det uhensigtsmæssigt, at vi netop nu, hvor millioner af mennesker er på flugt fra krig og ødelæggelse, vælger at frygte for, hvad indvandringen vil gøre ved vores samfund på lang sigt?

 

TITEL: TERRORISTER I BAKSPEJLET! ER DEN GLOBALE KRIG MOD TERROR KONTRAPRODUKTIV?

Den 1. maj i år skal regeringens såkaldte undenrigskoordinator, Peter Taksøe-Jensen aflevere sit bud på en ny dansk udenrigspolitik. Frygtens Pris Debatmøderækken vil i den anledning fokusere på netop konsekvenserne af den udenrigs- og sikkerhedspolitik Danmark har ført med bl.a. ‘Krigen mod Terror’. Er den globale krig mod terror counter-productive for demokratisering, når vi insisterer på at bringe demokrati med F16 fly? Reflekterer vores militære indsatser negativt på vores demokrati herhjemme, og frem for at eliminere terrorismen, er de så nu fulgt med hjem i bakspejlet af F16 flyene? Hvordan skal vi involvere os eller skal vi slet ikke involvere os mere – hvad har konsekvenserne været, og hvad bliver de efter skæringen i udenrigsbistanden og den nye sikkerheds- og udenrigspolitik præsenteret af Taksøe-Jensen?

 

TITEL: WHISTLEBLOWERE OG FRIHEDSKÆMPERE / FORRÆDERE OG TERRORISTER

Ikke mange vil argumentere imod, at frihedskamp og oprør kan og har været nødvendige ingredienser for at nå til det demokratiske samfund, som vi herhjemme kan værdsætte i dag. Når sikkerhedsstater har taget magten i historiske perioder, og når diktatorer i Arabiske lande undertrykker deres befolkninger, forstår vi ikke blot den nødvendige frihedskamp, der opstår, vi støtter den ofte også. Vi har tidligere i Danmark haft store Vietnam demonstrationer og støttet Nelson Mandela. Senest har vi bombet i Libyen og støttet de arabiske oprørersbevægelser.

I dag risikerer oprørsgrupper dog ofte at blive karakteriseret som terrorister, og frem for at støtte dem, bekæmper vi dem med målet om at stabilisere. Men afskærer vi samtidigt muligheden for samfundenes udvikling?

Også herhjemme ser vi at stabilitet og nationens sikkerhed prioriteres over borgerrettigheder – det er et nødvendigt onde i kampen mod terror, lyder det. Whistleblowere råber vagt i gevær, når samfundets udvikling tager drejninger væk fra demokratiske principper. Mange svarer dem i dag tilbage med beskyldninger om landsforræderi. Gør de Danmark sårbart med deres offentliggørelse af hemmeligheder? Eller kæmper de den demokratiske kamp herhjemme? Grænserne mellem at være whistleblower og forræder, og mellem at være frihedskæmper og terrorist er ikke præcist markeret. Hvad har prisen været for dem, der har fundet sig selv på grænsen? Og hvad er konsekvensen for samfundene og den demokratiske udvikling?

 

TITEL: HJERNEVASKET OG FREMMEDGJORT! HVAD ER RADIKALISERING?

Det står efterhånden klart, at det i de danske tilfælde af radikaliserede unge, især de sidste ti års krig i Mellemøsten, har været en drivfaktor for deres radikalisering. I mange af de tilfælde, hvor vi har med danske radikaliserede islamister at gøre, har mange givet udtryk for at have følt sig fremmedgjorte fra vores samfund og værdier, når episoder som f.eks. muhammedtegningskrisen opstår. Samtidigt flyder det med fundamentalistisk propaganda online, hvilket i nogle tilfælde har fået fremmedgjorte unge det sidste skridt mod radikalisering og terrorisme.

Der gøres en betydelig indsats for at afskære vejen mod radikalisering gennem kontrol og overvågning af udvalgte miljøer i Danmark. Der er dog en begrænset viden om, hvordan denne kontrol og overvågning faktisk foregår fysisk og på nettet. Og med hvilke konsekvenser? Er der ikke fare for, at vi med indsatser som målrettes bestemte grupper yderligere fremmedgør individer i disse miljøer? Vi forsøger på debatmødet at indkredse de faktorer, der spiller ind og undersøger om vi som samfund kan forebygge, og om vi kan afradikalisere.

 

TITEL: TERRORENS ØKONOMI! HVAD KOSTER SIKKERHEDEN SAMFUNDET?

Ingen spørger om prisen på terrorisme. De oplagte økonomiske konsekvenser er øgede omkostninger for PET, politi, militær, øget kontrol og bureaukrati. Også øgede krav til diverse private aktører har uden tvivl været omkostningsfulde. F.eks. lufthavnssikkerhed, logning af trafikdata (dvs. krav om at internetudbydere, biblioteker, hoteller m.fl. opbevarer al internet- og telefondata kommunikation fra deres brugere) og krav til f.eks. banker om at indberette mistænkelige transaktioner.

Det er dog ikke kun ren tal-økonomi, men også udfoldelsen af et samfundsøkonomisk system, hvor en stor sikkerhedsindustri vinder frem. Skaber vi, i kølvandet på frygten og forsøget på at tæmme de negative konsekvenser af globaliseringen, en ny sikkerhedsøkonomi med uhensigtsmæssige konsekvenser for vores samfund? Er det dét værd?

 

TITEL: PRESSE-SPEKTAKLET! ER MEDIERNE MIKROFONHOLDERE FOR TERRORISME?

Hvor er pressen i spillet om terror? Gøres frygten til cashflow? Er medierne kritiske, uvidende eller oplagsfokuserede? Hvordan forholder pressen sig internt til dækning af terror og flygtningekrisen? Er medierne kritiske, uvidende eller oplagsfokuserede?

 

TITEL: FRYGTENS POLITIK! HVOR ER DE POSITIVE VISIONER FOR FREMTIDEN?

Frygt præger vores politik, udvikling og samfund. Frygten giver sig i dag især tilkende i debatten om immigration og terror. Den flytter fokus væk fra positive visioner – projekterne for håb og globalt ansvar er gemt i baggrunden! I dag styrer frygten og nations sikkerhed har forrang.

Fører politikerne mere og mere end politik defineret af frygt? Er der ikke længere positive visioner på Christiansborg, men kun politik målrettet bekæmpelsen af terror og indvandringsstop? Hvordan sikrer vi, at frygten der bliver præsenteret i medierne, og som politikerne handler på, ikke kommer til at definere samfundsudviklingen i en negativ retning?