Frivillig lærerstuderende2021-11-11T13:01:19+00:00

Levende Menneskerettigheder søger frivillig lærerstuderende til udviklingsarbejde

Som frivillig hos Levende Menneskerettigheder (LM) bliver din hovedopgave at udvikle vores undervisningstilbud og undervisningsmaterialer i samarbejde med LM’s sekretariat. Vi har brug for dig, der kan tænke i nye og kreative løsninger og idéer til at udvikle vores undervisning og undervisningsmaterialer, varetage vores undervisningstilbud, arbejde med strategi- organisationsudvikling, ekstern kommunikation og styrke den opsøgende indsats overfor lærere.

Vi har brug for, at du kan (eller har):

  • en samfundsfaglig profil og er interesseret og opdateret i samfund, politik og journalistik.
  • udvikle og udarbejde vores undervisningstilbud og undervisningsmaterialer.
  • varetage undervisning ud af huset, bl.a. på folkeskoler og ungdomsuddannelser samt støtte vores menneskerettighedsambassadørnetværk, når de er ude og undervise.
  • lide at tale med folk og tage telefonisk kontakt, bl.a. igennem opsøgende indsatser overfor lærere ift. vores undervisningstilbud og materialer.
  • lide at arbejde selvstændigt og struktureret, tage initiativ og ansvar.

Vi tilbyder dig muligheden for:

  • kreativt udviklingsarbejde.
  • konkret erfaring med undervisning og formidling.
  • styrket viden om og kompetencer til at formidle om menneskerettighederne.
  • at sætte dit præg på LM og få erfaring med at arbejde i en NGO.
  • et frivilligt arbejde med stort ansvar, hvor der altid er plads til at afprøve nye idéer.
  • udvidelse af dit professionelle netværk gennem LM’s brede netværk af samarbejdspartnere, bl.a. Dignity og Institut for Menneskerettigheder.

LM er en dansk civilorganisation, der arbejder for at udbrede kendskabet til menneskerettighederne, ved at udvikle undervisningstilbud og undervisningsmaterialer til folkeskoler og ungdomsuddannelser. Undervisningen varetages primært af vores menneskerettighedsambassadørnetværk bestående af advokater og advokatfuldmægtige, der med deres baggrund kan udlægge og forklare sammenhængen mellem de forskellige dilemmaer, der kan opstå i relation til menneskerettigheder.

Læs mere om os på www.levendemenneskerettigheder.dkog besøg vores undervisningsplatform på www.dilemmademokratiet.dk. Du kan også følge os på InstagramFacebookeller LinkedIn.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så er det dig, vi søger som frivillig lærerstuderende i LM.

Praktiske oplysninger:

Stillingen er ulønnet, og der er løbende ansøgningsfrist.

Spørgsmål og henvendelser omkring stillingen kan rettes til projektleder Søren Bech Laursen på tlf: 30233006 eller via mail til sbl@levendemenneskerettigheder.dk.

Ansøgninger sendes til sbl@levendemenneskerettigheder.dk.