Danmark halter bagud i kampen mod racisme

Malte Warburg Sørensen er debattør og arbejder med antidiskrimination hos Mellemfolkeligt Samvirke

Hvorfor er der behov for at snakke om etnisk diskrimination i Danmark?
Fordi jeg synes, at det er et problem. Hver gang nogen påpeger diskrimination, bliver de beskyldt for at trække offerkortet eller være overfølsomme. Og racisme er ikke kun et problem for minoritetsbefolkningen, der oplever det i hverdagen. Det er et samfundsproblem, da racisme er baseret på frygt for det fremmede – og frygt skader sammenhængskræften og tilliden. Derfor er kampen mod racisme også majoritetsbefolkningens ansvar.

Der opstår en kultur for racismen, hvor den kan få lov at leve og sprede sig, og i sidste ende skabe frygt i hverdagen. Ikke nødvendigvis en tydelig frygt for noget konkret, men en mistillid og et brud i sammenhængskraften, og derfor har vi alle en interesse i at kæmpe imod den udvikling.

Hvad skal vi bruge racismeparagraffen til , hvis den ikke kan tages i brug, når en politiker angriber en hel gruppe mennesker på den måde? Ved at tie stille tillader de, at etnisk diskrimination får lov at sprede sig

malte-8
malte-25

Synes du, politikerne bidrager til diskriminationen?
Ja, politikerne har et ansvar i forhold til deres retorik og sprogbrug. De har også et ansvar for at slå ned på diskrimination og racisme. Men i dag ser vi det modsatte. Politikerne har fået berøringsangst, når det handler om at påtale racisme. Når Cheanne Nielsen står på DFs talerstol og siger at alle flygtninge er voldtægtsmænd, så er det klokkeklar racisme. Socialdemokraterne og Venstre burde have reageret meget mere resolut.

Det er selvfølgelig udfordrende at have en dialog med en person, der siger “jeg har ret til at sige neger, for det er jeg vokset op med”

Men Cheanne Nielsen gik fri, da retten valgte ikke at indlede sag – og ingen politikere har protesteret efterfølgende. I andre lande ville denne sag have haft et langt større politisk efterspil. Hvad skal vi bruge racismeparagraffen til, hvis ikke den tages i brug, når en politiker angriber en hel gruppe mennesker på den måde? Ved at tie stille tillader de, at etnisk diskrimination får lov at sprede sig.

Hvorfor tror du så mange på-råber sig retten til at sige, hvad de vil og henviser til ytringsfriheden? Kan du forstå, at de også vil høres?
Jeg vil sige, at de er blevet hørt nok. De politikere, der bruger den racistiske retorik, synes jeg, man skal tale direkte imod. Men de almindelige borgere, der på-råber sig retten, vil jeg gerne gå i dialog med. Altså, jeg kan godt blive træt af al den snak om dialogkaffe, men hvis man har overskuddet, synes jeg, man skal gå ind i det. Det er selvfølgelig udfordrende at have en dialog med en person, der siger ”jeg har ret til at sige neger, for det er jeg vokset op med”. Sammenligner man det med kvindekampen, så er det jo også de færreste, der accepterer, at en mand kalder en kvinde for ’kælling’ eller ’so’, fordi han er opvokset med det.

malte-42

Det er en kulturkamp, en kamp om ord og værdier, og det tog lang tid at komme dertil i forhold til kvinders rettigheder. Kampen imod racisme i Danmark er kun lige begyndt, og det vil måske tage lige så lang tid. Sammenlignet med England eller Sverige halter Danmark virkelig langt bagefter. Der er selvfølgelig kommet mange stærke stemmer i debatten, som har minoritetsbaggrund, men den ”hvide” majoritetsbefolkning skal ind i kampen og påtage sig et ansvar. Det er dér jeg gerne vil gøre en forskel.

Hvad kan vi gøre for at mobilisere folk i denne kamp?
I hverdagen skal man sige klart fra, hvis man ser diskrimination. Det siger sig selv. Og hvis onkel Jørgen siger noget fordomsfuldt til julefrokosten, så skal man turde tage den snak, selvom det kan være svært. Nøjagtig ligesom man ville sige fra, hvis det handlede om nedsættende kommentarer om kvinder. På arbejdspladser, skoler og foreninger handler det om at man aktivt støtter op om mangfoldighed. Ledere i virksomheder, og uddannelsesinstitutioner har et særligt ansvar for at sørge for at alle føler sig trygge og inkluderet. Det kræver et stort fodarbejde, men de fleste danskere har nogle stærke grundværdier omkring lighed og ordentlighed, så jeg tror på at det kan lade sig gøre.

Det er en tillidserklæring, hvis nogen fortæller dig om en diskriminerende oplevelse. Det mindste, man kan gøre, er at lytte 

malte-3

Integration og diskrimination er betændte emner. Kan du forstå, at det for nogle er svært at byde ind overfor det?
Ja, jeg har selv haft svært ved at finde ud af hvordan jeg kunne gøre en forskel. Hvordan kan jeg som hvid dansker sige noget fornuftigt om racisme? Jeg har jo aldrig oplevet det på egen krop. Men hvis man gør en indsats for at forstå hvad der foregår, kan man faktisk gøre en stor forskel. Når jeg som etnisk dansker taler om racisme, så kommer kritikken indefra – og det gør, at folk lytter på en anden måde. De går ikke så hurtigt i forsvarsposition. Man kan ikke affeje kritikken med ”Det siger han bare, fordi han er muslim” eller ”Han trækker offerkortet”.

Netop det at lytte er faktisk noget af det vigtigste, man kan gøre som etnisk dansker. Hvis man er en del af majoritetsbefolkningen, så lyt, hvis en minoritetsperson fortæller om noget, som vedkommende ikke synes er i orden. F.eks. hvis en skoleelev med minoritetsbaggrund kommer til sin lærer og fortæller om en oplevelse med en anden lærer, så lyt til kritikken i stedet for at forsvare din kollega med det samme. Det er tillidserklæring, hvis nogen fortæller dig om en diskriminerende oplevelse. Det mindste, man kan gøre, er at lytte.

 

Creative Commons licens All pictures on the page is by Levende Menneskerettigheder/Human Rights in Action and licensed under a Creative Commons International License.

  1. Klogt og meget konstruktivt. Du gør det nemt bare at gå i gang. Tak, Malte.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam by WP-SpamShield