At være dansk er en følelse

Nima Zamani er jurastuderende, vært på Radio24syv og klummeskribent hos Ekstra Bladet  

Føler du dig dansk?
Jeg føler mig dansk. Jeg er født og opvokset i Danmark. Jeg har gået i dansk folkeskole og haft et foreningsliv her. Jeg har boet på en vej, der hedder Balle Kirkevej, hvor min mor, far, bror og jeg var de eneste med udenlandsk udseende. Jeg drømmer på dansk og tænker på dansk. Dermed ikke sagt, at man ikke kan føle sig dansk, hvis man bor i Gellerup eller Vollsmose, men det har hjulpet mig at føle mig dansk, ved at vokse op blandt danskere.

At være dansk er en følelse. Jeg lavede på et tidspunkt en udsendelse på Radio24syv, hvor temaet var ’danskhed’. Her kunne folk ringe ind og beskrive, hvad de mente, var dansk. Der ringede Ahmed, og fortalte, at danskhed for ham var, når han var ude og rejse, og hørte folk tale dansk. Det føltes familiært for ham. Eller hvis han så et dansk flag i udlandet. Det er jo en meget individuel følelse.

nima-zamani-10

Har du nogensinde stødt på folk, der ikke mente, du var dansk?
Ja, det har jeg i forskellige debatter. Folk, der mener, at jeg hører til i Iran og ikke Danmark. Mit udseende er selvfølgelig en faktor, der kan få folk til at tænke sådan. Jeg ser jo ikke dansk ud. Jeg medgiver, at det er problematisk, hvis man bor i Danmark og slet ikke føler sig dansk eller har en interesse i det. Men jeg har ikke rigtig tid til at bekymre mig om nogle højredrejede personer og politikere, der mener, at de har opskriften på danskhed, og at netop den opskrift skal følges.

Ser man et klip fra Kalundborg fra slut 1980’erne, hvor der ankommer iranere ved havnen, står der unge blondiner og glæder sig helt vildt, fordi de synes, det er frækt og spændende med lidt mørk hud

Hvis man sammenligner os med eksempelvis USA, England og Tyskland, hvor der optræder større multikultur, hvorfor optræder det ikke i samme grad her?
Jeg tror heller ikke, det er sådan dér. Det er de samme problemer, der optræder i USA, England og Tyskland. Der er problemer med integrationen alle steder. I England har man forsøgt at åbne op overfor den islamiske kultur ved at lave sharia-domstole. Det har slået fejl og nærmere skabt parallel-samfund. I Danmark er der problemer med moskeer, hvor imamer opfordrer til parallel-samfund. Samtidig møder vi flygtninge og indvandrer med en overdrevet fremmedfrygt. Og alle disse faktorer hæmmer muligheden for mødes på midten som det kræves med integration. Hvorfor nævner du ikke Sverige?

Hvorfor nævner du Sverige?
Jeg synes det er mere nærliggende at sammenligne os selv med naboerne fra Sverige, som vi ligner. I Sverige man har ignoreret integrationsproblemerne. Man har haft svært ved at snakke om dem. Omvendt er der en overdreven trang til at tale om integrationsproblemerne og placere skylden i Danmark. Kommer man fra forfølgelse, krig og bomber, er det rigtig svært at finde fodfæste. Det kan tage tid at finde sig til rette, og der er nogle, som det slet ikke lykkes for. Vi kører en hård retorik overfor disse mennesker, og det skaber fordomme, der smitter. Vi skal forstå, at mange kommer med traumer. vi slet ikke kan forholde os til. Vi skal ikke være bange for at tale om problemerne, men lige nu skærer vi alle over en kam; flygtninge og indvandrere.

nima-zamani-22
nima-zamani-19

Da du voksede op, blev du inkorporeret i den danske kultur. Er folk generelt for dårlige til at opsøge hinandens kulturer?
Jeg er vokset op med, at etniske danskere omkring mig var meget nysgerrige og interesserede. Nu ser man udelukkende på det som en belastning. Ser man et klip fra Kalundborg fra slut 1980’erne, hvor der ankommer iranere ved havnen, står der unge blondiner og glæder sig helt vildt, fordi de synes, det er frækt og spændende med lidt mørk hud. I dag ville reaktionerne nærmere være ”nu kommer der endnu flere, og de begår overgreb, og de forstår ikke ligestilling”. Det er heller ikke forkert, men medierne kører meget på enkeltsager, og vi ser på forhånd det negative i mennesker, der kommer hertil. Det er heldigvis stadig det klare mindretal af udlændinge, der billiger og begår overgreb.

Er der nogle minoritetsgrupper, der er bedre til at integrere sig end andre?
Helt klart. Det er f.eks. ikke forkert at sige, at somaliere er kulturelt længere væk fra os end iranere. I nogle tilfælde er det næsten en umulig opgave. Men hvis man vil redde mennesker fra krig eller sult, og de kommer fra en anden kultur, må man også anerkende, at det har belastende konsekvenser, når de kommer her. Alternativet er, at de ikke må komme, og risikerer at dø eller miste alt. Det byder vi ikke mennesker.

nima-zamani-25

Man må være realistisk. I nogle tilfælde er vi så kulturelt forskellige, at integration er noget nær umuligt. Især hvis flygtningene er oppe i alderen og meget konservative. Her skal skoler og myndigheder sætte alle kræfter ind på deres eventuelle børns mentalitet. Det er ikke kriminelt at få børn til at se verden på andre måder end den forældrene viser dem. De er nemmere at integrere og kan give det videre til de næste generationer.

Men vi skal i det hele taget stoppe med at være så bange for at sende flygtninge og PTSD-ramte i arbejde. PTSD findes i mange former – både mild og tung. Løsningen er ikke at give dem kontanthjælp og sende dem til psykiater eller lade dem sidde på et asylcenter. Man kan i mange tilfælde både gå til psykiater og arbejde. PTSD bliver udelukkende værre af at sidde derhjemme dagen lang og gå rundt i sine egne tanker. Kræver man ikke noget af dem, ser man på dem som tabere, og ikke ligeværdige mennesker som du og jeg.

Creative Commons licens All pictures on the page is by Levende Menneskerettigheder/Human Rights in Action and licensed under a Creative Commons International License.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-Spam by WP-SpamShield