Bliv menneskerettighedsambassadør! Og hjælp os med at passe på menneskerettighederne.

Som menneskerettighedsambassadør bliver du en del af et større landsdækkende netværk af advokater og fuldmægtige. Menneskerettighedsambassadører hjælper unge med at få erfaringer med menneskerettigheder, for at undgå at manglende viden får en generation af unge til, at mene menneskerettigheder ikke er væsentlige i dagens Danmark.

Vores ambassadører får bl.a. pointgivende kurser, presseomtale samt god profilering og dialog med deres lokal samfund. Det koster 5.000 årligt – et fradragsberettiget beløb, der sikrer at foreningen Levende Menneskerettigheder kan fortsætte sit arbejde med at formidle rettighederne til unge.

Som ambassadør underviser du i et af vores dilemmaspil, som er et didaktiseret undervisningsredskab, der gør det let at engagere eleverne. Det er i sidste ende dit eget valg, hvor mange timer du vil stille til rådighed for undervisning.

Katri Bügel Jørgensen, International koordinator på Christianshavns gymnasium, udtaler efter et besøg af vores dygtige ambassadør Laura Tholstrup fra Elmer Advokater:

“Eleverne synes det var relevant, virkelighedsnært og engagerende med dilemmaspillet, og vi lærere synes, det kunne udvide elevernes horisont og forståelse”

Laura Tholstrup selv havde også en god oplevelse på Christianshavns gymnasium, hvor hun underviste knap 60 elever i 90 minutter:

”Dejligt med en positiv tilbagemelding. Jeg synes, at det var rigtig sjovt at være på besøg på skolen, og synes også at det gik godt med spillet. Vi kom lidt i tidsnød, fordi eleverne havde rigtig meget på hjerte i forhold til de forskellige dilemmaer, men det var bare dejligt, at eleverne var engagerede!”

Foto: Lars Krabbe.

Da Laura Tholstrup meldte sig som ambassadør i sommeren 2018, var det med følgende på hjertet:

”Jeg oplever oftere og oftere, at den offentlige debat om menneskerettighederne handler om indskrænkelser og politiske forslag om at træde helt ud af konventionen. Jeg synes, det er vigtigt at have fokus på, hvordan unge påvirkes af denne debat. Jeg har valgt at blive ambassadør for at sikre at unge i dag har et historisk perspektiv på hvorfor vi har MR, samt tage en debat med de unge om hvad der potentielt kunne være konsekvensen ved at afskaffe MR.”

Er du selv interesseret i at blive Menneskerettighedsambassadør eller vil du blot høre mere om vores koncept skal du sende en mail til: info@levendemnneskerettigheder.dk

2018-12-20T01:36:38+00:00