Clara studerer jura, er underviser på Krogerup Højskole og arbejder i Udenrigsministeriet 

Hvorfor har du haft så stor fokus på menneskerettighederne både på studiet og i din karriere?
Jeg har aldrig rigtigt tænkt over, at menneskerettighederne skulle være mit fokus på den måde. Jeg tror, det bunder i en eller anden form for retfærdighedsfølelse, som jeg altid har haft. Før jeg begyndte at læse jura, lavede jeg en masse aktivistisk arbejde, og har ikke rigtigt været bevidst om, at det var direkte relateret til menneskerettighederne, men det var mere en kamp for det man troede på. Det var først efter jeg startede på jura, og fik teorierne om menneskerettigheder på plads, at jeg ligesom forenede de to ting.

Har du altid vidst, at du har skulle arbejde inden for dette felt?
At skulle kæmpe for andre var egentlig mest en frivillig-ting for mig. Jeg ville jo til at starte med gerne være forsvarsadvokat, men kunne meget hurtigt mærke, at det andet trak mere i mig. Jeg var i USA et år under bacheloren og arbejde for Amnesty International, hvor der for alvor kom begreber omkring det internationale lovgivningssystem i spil. Så gav det pludselig mening, da det politiske har betydet ligeså meget for mig, og jeg har svært ved kun at holde mig til juraen. Det gik op for mig, at det ene ikke udelukkede det andet, og at man kunne kombinere dét, at kæmpe for andre og dét at få og sprede viden omkring rettigheder, som man synes var vigtige for verdenssamfundet.

Jeg tror, jeg kommer til at fortsætte inden for dette spændingsfelt. Så kan det være, at det bliver på et mere internationalt plan, hvor menneskerettighederne bliver mere kombineret med stater, diplomati og flygtningeområdet. Det er svært for mig at se, at jeg skulle lave noget andet.

Hvorfor synes du, at området er vigtigt?
Jeg synes, det er vigtigt at få klargjort de ting, vi er en del af og hvorfor vi overhovedet er en del af dem til at begynde med. Mange har et mærkeligt forhold til menneskerettighederne – også folk på jurastudiet. Der er jo ikke noget menneskerettighedspoliti på den måde, så området bliver en underlig størrelse. Der er jo nogle, der prøver at agere politi på godt og ondt, men der er ikke som sådan noget der er ligesom et nationalt system. Det der med at få regler på det, har jeg lyst til at give videre til folk, så det netop ikke bliver noget unaturligt for dem. Menneskerettigheder er jo noget, vi giver til hinanden, og de kommer på en måde fra en form for naturlov. Med jura kan man gøre naturloven universel og give klarhed til dem, der eksempelvis ikke er jurister.

Der er jo ingen tvivl om, at vores politikere er gået i den forkerte retning, når det kommer til retorikken omkring menneskerettighederne. Der er folk rundt omkring, der har prøvet at råbe op, men der har ikke været kæmpe, folkelig opbakning til at sige ”nu stopper festen”

Synes du, at folk er oplyste nok omkring menneskerettighederne?
Der er lidt en tendens til, at det hele bliver lidt farvet, synes jeg. Debatten er gået i nogle retninger, der handler mere om specifikke rettigheder – især omkring flygtninge og migranter. Debatten er der jo, men har ikke nødvendigvis det rigtige udspring. Der er mange mennesker, der godt kunne blive mere oplyste, hvad dette angår. Især den lidt yngre generation. Jeg er underviser på Krogerup Højskole i et fag, der hedder ”Human Rights and Refugees”, og de er da nogle oplyste, unge mennesker, men der var da også rigtigt meget, de ikke vidste. De er ikke ude i marken og mærke krænkelser af deres rettigheder. De er oplyste på et fagligt og sagligt grundlag, men mangler en anden form for oplysning. Jeg synes generelt mere oplysning på skoleplan, er nødvendig.

Der er jo ingen tvivl om, at vores politikere er gået i den forkerte retning, når det kommer til retorikken omkring menneskerettighederne. Der er folk rundt omkring, der har prøvet at råbe op, men der har ikke været kæmpe, folkelig opbakning til at sige ”nu stopper festen”, og for mig at se må det betyde, at folk er uoplyste og mangler en forståelse for hvordan det rammer andre mennesker og i nogle tilfælde, i sidste ende dem selv.

Hvordan bliver vi så mere oplyste?
Fokus er jo et helt forkert sted, når man taler om at trække sig fra konventionerne eller hvordan man kan gå lige til grænsen af dem. Der skal være noget oplysning omkring, hvad andre mennesker går igennem af rædsler i stedet for fokus på frygten. Vi må køre flere skoleprojekter om menneskerettighederne, så de unge også kan forstå, hvorfor vi har dem. Når man eksempelvis tager på studieture til udlandet med gymnasieelever, så skal man da udnytte alle de muligheder, der er, i stedet for kun at tage på dansker-bar og bo på dansker-hotel. Tag de unge med ind og tale med nogle hjemløse, migranter eller andre folk, der kan oplyse dem lidt om deres situation og hvad der forgår ude i verden. Vi må udnytte det fantastiske skolesystem, vi har, og få noget forståelse for andre ind i det. Det vil i sidste ende give en forståelse for, hvorfor vi overhovedet har menneskerettigheder.

Jeg har lige været en måned i Myanmar med en gruppe unge fra højskolen, og der kunne jeg eksempelvis mærke, at der ændrede sig rigtigt meget for dem. Det kan jeg også selv huske, da jeg første gang tog til Afrika – for én ting er jo at læse om det og se det på TV. Det der med at få muligheden for at komme ud og rent faktisk se det, ændrer så meget. Jeg håber, at man kan få mere fokus på at være global medborger – især når man er ung. At læse bøger er jo fint, men ungdommen skal jo ud. Jeg kender godt selv følelsen af fest og ballade. Da jeg tog til Thailand som ung, anede jeg jo ikke noget om deres kongedømme og monarki, men skulle bare til ’fullmoon party’. Og det er da selvfølgelig også helt okay, når man er den alder, men det er jo så her, at vores skolesystem kan sætte ind, og give de unge mulighederne for at opleve alt det andet, som verden kan tilbyde.

 All pictures on the page is by Levende Menneskerettigheder/Human Rights in Action and licensed under a Creative Commons International License.